
Døjer du med hovedpine eller svimmelhed?
Hovedpine og svimmelhed kan skyldes mange faktorer, men symptomerne stammer symptomerne ofte fra spændinger og biomekaniske problemer i bl.a. nakken, skuldre og øvre del af ryggen. Typiske hovedpinetyper og årsager til svimmelhed, vi ser i klinikken:
- Spændingshovedpine
Opleves som trykkende eller strammende smerter omkring hovedet. Ofte relateret til muskelspændinger, ergonomi eller stress. - Cervikogen hovedpine
Skyldes dysfunktion i nakkeled og nakkerelaterede muskler. Smerterne starter typisk i nakken og breder sig frem mod hovedet. - Migræne (ikke-aura og aura)
Selvom migræne har flere årsager, kan spændinger i nakke og ryg forværre symptomerne. Kiropraktisk behandling kan i mange tilfælde reducere hyppighed eller intensitet.
- Nakkeudløst svimmelhed (cervikogen svimmelhed)
Opstår ved problemer i nakkeled eller muskulatur, som påvirker balancen og kroppens proprioception. - BPPV (Ørestenssvimmelhed)
En meget almindelig og ufarlig årsag til svimmelhed, der skyldes små krystaller i det indre øre der løsner sig og påvirker balancen. Behandles typisk effektivt med manøvrer som Epley’s manøvre.
Hvordan kan behandling hjælpe?
Kiropraktisk behandling kan afhjælpe ledrestriktioner, forbedre bevægelighed, afspænde muskler og reducere irritationen af strukturer, der bidrager til hovedpine og svimmelhed. Vi kombinerer ledmobilisering/justering, muskelbehandling, øvelser og rådgivning.
Hovedpine, svimmelhed og kiropraktisk behandling hos Bellinge Kiropraktik
Hos Bellinge Kiropraktik møder vi dagligt patienter, der oplever gener som hovedpine, svimmelhed og andre smerter eller funktionsproblemer i bevægeapparatet. Vores mål er at hjælpe dig med en præcis diagnose og en effektiv, skånsom behandling, så du kan vende tilbage til en hverdag med mere overskud og færre gener.