Har du smerter i nakken eller lænden med udstråling?

En diskusprolaps opstår, når en af rygsøjlens bruskskiver buler ud og trykker på en nerverod. Det kan give lokale rygsmerter, udstrålende smerter, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i ben eller arm afhængigt af prolapsens placering.

Almindelige årsager til diskusprolaps er gentagne tunge løft, pludselige vrid, nedsat styrke i stabiliserende muskulatur samt aldersrelateret slid, som gør bruskskiverne mere sårbare.

Kiropraktisk behandlingsforløb:

  • Forløbet indledes med en grundig undersøgelse for at sikre korrekt diagnose og udelukke alvorlige komplikationer.
  • Under behandlingsforløbet monitoreres den afficerede nerverods funktion løbende – herunder følesans, muskelkraft og reflekser – for at vurdere, om tilstanden bedres eller forværres.
  • Behandlingsforløbet varer typisk 2-6 måneder, hvor der initielt behandles intensivt mhp. smertelindring.
  • Patienten ses derudover, jvf. de nationale kliniske retningslinjer, til statuskontrol efter 2, 4 og 8 uger for at følge udviklingen, justere behandlingsstrategien og sikre, at helingsforløbet forløber som forventet.
  • Behandlingen kan bestå af smertelindrende tiltag, skånsom mobilisering, vejledning i hensigtsmæssige bevægemønstre og træning af stabiliserende muskulatur.
  • Ved manglende bedring efter 4-6 ugers behandlingsforløb, vil vi henvise til MR-skanning eller rygcenteret/sygehus mhp. yderligere diagnostisk udredning.

Forløbets varighed:
Symptomerne aftager typisk over en periode på 2–6 måneder, men forløbet varierer afhængigt af prolapsens størrelse, graden af nervepåvirkning og patientens generelle helbred. Formålet med den kiropraktiske behandling er at støtte denne heling, lindre smerterne og hjælpe patienten hurtigst muligt tilbage til normal funktion.

Vi står klar til at hjælpe dig!

Du kan booke tid her, kontakte os på tlf. 66 44 52 92 eller på mail: info@bellingekiropraktik.dk.

Bellinge Kiropraktik

Lindholmvej 1A,
5250, Odense SV
Tlf: 66 44 52 92
Mail: info@bellingekiropraktik.dk

Telefontider:
Mandag og torsdag: 08.00 – 16.00
Tirsdag, Onsdag og Fredag: 08.00 – 14.00

Åbningstider:
Mandag: 08.00 – 18.00
Tirsdag: 08.00 – 15.00
Onsdag: 08.00 – 14.00
Torsdag: 08.00 – 18.00
Fredag: 08.00 – 15.00