Har du ondt i bækkenet?
Bækkensmerter kan opstå af mange forskellige årsager og opleves ofte som ømhed, stivhed eller smerte i hofter, lænd eller omkring bækkenleddene. Almindelige årsager kan være muskelspændinger, nedsat bevægelighed i led, overbelastning, graviditetsrelaterede forandringer eller efterfølgende nedsat bevægelighed og funktion efter en skade. I nogle tilfælde kan smerterne også stamme fra lænden eller hofterne og forplante sig til bækkenområdet.
Hyppige årsager til bækkensmerter
Bækkenløsning / graviditetsrelateret bækkenledssmerter (GRB) – ofte under graviditet eller efter fødsel.
Sacroiliitis (irritation eller betændelse i sacroiliacaleddene) – kan skyldes overbelastning eller inflammatoriske lidelser.
Lænderygsmerter (lumbago) med udstråling til bækkenet – f.eks. ved facetledsdysfunktion eller diskogene smerter.
Muskulære spændinger eller triggerpunkter – især i balde- og hofteregionen, der kan referere smerter til bækkenet.
Hofteledsproblemer (f.eks. artrose eller impingement) – kan give smerter, der mærkes i bækkenregionen.
Bækkenledsdysfunktion – nedsat eller asymmetrisk bevægelighed i sacroiliacaleddene.
Et kiropraktisk behandlingsforløb starter med en grundig undersøgelse for at finde den præcise årsag til smerterne. Behandlingen kan bestå af ledmobilisering eller justering for at genskabe normal bevægelse, afspænding af muskler, samt øvelser til at styrke og stabilisere området. På den måde kan både symptomerne og den underliggende årsag behandles, så man opnår bedre funktion, mindre smerte og reduceret risiko for tilbagefald.
Hos Bellinge Kiropraktik har vi gode erfaringer med behandling af bækkensmerter, både hos mænd og kvinder – herunder smerter relateret til f.eks. graviditet, overbelastning eller skævheder i bækkenet.
Vi tilbyder et behandlingsforløb, som tager udgangspunkt i dine behov og dit symptombillede, med fokus på smertelindring, bedre funktion og forståelse af problemet samt forebyggelse.
Vi står klar til at hjælpe dig!
Du kan booke tid her, kontakte os på tlf. 66 44 52 92 eller på mail: info@bellingekiropraktik.dk.