Har du smerter i brystryggen?
Brystrygsmerter mærkes typisk mellem skulderbladene eller langs brystkassen og kan føles som stivhed, ømhed eller trykken. Smerterne stammer ofte fra muskler, led eller nerver i området og kan skyldes dårlig kropsholdning, længerevarende statisk arbejde, overbelastning, skævheder i rygsøjlen eller pludselige bevægelser. I nogle tilfælde kan smerterne være ledsaget af nedsat bevægelighed eller stråle frem mod brystet eller om mod siden.
Hyppige bevægeapparatsrelaterede diagnoser ved brystrygsmerter:
- Facetledsdysfunktion i brystrygsøjlen – nedsat eller låst bevægelighed i småleddene mellem ryghvirvlerne, hvilket kan give skarpe eller dybe smerter.
- Muskelspændinger og triggerpunkter – overbelastede eller spændte muskler, ofte pga. gentagne bevægelser eller dårlig arbejdsstilling.
- Hold i ryggen (akut thorakal lumbago) – pludselig opståede smerter og stivhed, typisk efter en forkert bevægelse eller løft.
- Scheuermanns sygdom – en vækstforstyrrelse i rygsøjlen, som kan give øget krumning og smerter i brystryggen.
- Postural relateret smerte – smerter forårsaget af langvarig statisk belastning, f.eks. ved kontorarbejde eller skærmarbejde.
- Ribbenledsdysfunktion – irritation eller nedsat bevægelighed i ledforbindelserne mellem ribben og rygsøjle/brystben, som kan give lokale eller omkredsende smerter.
Et kiropraktisk behandlingsforløb starter med en grundig undersøgelse for at identificere årsagen til smerterne. Behandlingen kan bestå af ledmobilisering eller justering for at forbedre bevægeligheden, muskelafspænding og øvelser, der styrker og stabiliserer ryggen. Målet er at reducere smerte, genoprette normal funktion og forebygge tilbagefald ved at behandle både symptomer og årsag.
Hos Bellinge Kiropraktik kan vi ved hjælp af kiropraktisk behandling, træningsøvelser samt råd og vejledning behandle dine brystrygsmerter. Vi tager udgangspunkt i dig og din hverdag, for at hjælpe dig bedst muligt med at vende tilbage til en mere velfungerende hverdag og give dig en dybere forståelse af din smerteproblematik.
Vi har god erfaring med at afhjælpe både akutte og længerevarende gener i brystryggen.
Vi står klar til at hjælpe dig!
Du kan booke tid her, kontakte os på tlf. 66 44 52 92 eller på mail: info@bellingekiropraktik.dk.